Sådan undgår du svindel med checks

Det er heldigvis ikke så udbredt, men af og til hører vi om, at en dansk B&B-vært er blevet offer for en checksvindler - og som regel en engelsksproget svindler. Vi har lavet denne artikel for at sætte fokus på svindelmetoden, så du undgår at blive svindlernes næste offer. Så kan du koncentrere din energi om alle de mange hæderlige lejere, som blot vil nyde en dejlig ferie i dit B&B!


Her nedenfor kan du læse om en af de mest udbredte metoder til checksvindel, også kaldet Nigeria-svindel på grund af metodens oprindelige udspring hos nigerianske svindlere. Vi håber dermed, at dine indre advarselslamper begynder at blinke på et tidligt tidspunkt, hvis en checksvindler skulle forsøge at indfange dig i sit bedrageriske net.

OBS: Husk på, at der også godt kan være andre måder at svindle med checks, så vær generelt påpasselig med at modtage checks fra lejere - uanset hvor god en lejeaftale, der umiddelbart er tale om!

Acceptér kun bankoverførsel i stedet for check, det er en næsten 100% sikker betalingsmetode. Eller hvis bankoverførsel ikke kan lade sig gøre, så få kontant betaling - men gør så dig selv den tjeneste at tjekke sedlernes ægthed!

Se også vores andre artikler om svindel:
- Sådan undgår du svindel med kreditkort
- Sådan undgår du bedragere
  Sådan undgår du som BB-vært at blive snydt af checksvindlere.


Checksvindel

Svindel vedr. B&B-leje sker heldigvis ikke så ofte, men når det sker, er det oftest checksvindel, der er tale om. Svindleren forsøger så at lokke penge ud af dig uden reelt at være interesseret i at leje dit B&B. Du undrer dig måske over, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, men det er der desværre nogle eksempler på - og fremgangsmåden kan se sådan ud:

1. Langtidsleje af dit B&B

Svindleren sender typisk en forespørgsel på e-mail, hvor han foregiver at ville leje dit B&B for en længere periode på 1-2-3 uger eller mere. Nederst på siden kan du se et eksempel på en svindelmail.

2. Pris og vilkår accepteres let

Formålet med den første mail er at få vakt din interesse. Umiddelbart lyder det jo tillokkende at få lejet sit B&B ud i flere uger i løbet af et snuptag, og det er netop meningen. Når du har fremsendt dit tilbud på de mange ugers leje, vil svindleren som regel hurtigt acceptere din pris og dine vilkår, uanset hvor ublu de er. Han har nemlig aldrig tænkt sig at betale!

3. Dine kontaktoplysninger

Du bliver nu bedt om dine kontaktoplysninger, så svindleren kan sende dig en check. Eventuelle forsøg på at få ham til at betale via bankoverførsel preller af på ham, og han vil holde fast i sit ønske om at betale med check. Allerede her kan du derfor slippe af med ham ved IKKE at sige ja til check-betaling!

4. Større check end først aftalt

I det videre forløb handler det for svindleren om at øge checkbeløbet, med eller uden din accept.

Ofte henviser svindleren til en rejseagent, som skal stå for udlejningsbil, flybilletter m.v. Rejseagenten er dog aldeles fiktiv, og formålet med at bringe en sådan tredje part på banen er, at det giver svindleren en plausibel grund til at sende dig en langt større check end det beløb, som lejeaftalen egentlig lyder på.

Og det er netop differencebeløbet, som er afgørende i dette svindelnummer!

Du bliver nemlig bedt om at agere mellemled mellem svindleren og rejseagenten, hvor du skal videresende det overskydende beløb til rejseagenten. Svindleren har også en forklaring på, hvorfor han ikke bare sender to checks; én til dig og én til rejseagenten. Ofte bruges tidsnød eller andre dårlige undskyldninger.

Det er ikke altid, at en rejseagent optræder i svindelnummeret. I så fald vil du alligevel modtage en langt større check end aftalt, og så vil svindleren typisk undskylde sig med, at det er en fejl fra hans side, og du vil blive bedt om at tilbageføre det overskydende beløb.

Og det er HER, det går galt!
For hvis du returnerer penge på baggrund af en check, er dine penge tabt for altid!


5. Checken er dækningsløs

Nu tænker du måske, at du da har restbeløbet fra checken, altså det oprindeligt aftale lejebeløb. Men her tager du fejl, for checken er dækningsløs!

Da der er tale om en udenlandsk check, vil der dog gå mange dage, før din bank opdager, at checken er dækningsløs, så du vil typisk sagtens kunne indløse checken i første omgang. Men efter nogle dage opdager banken, at det er en gummicheck, og så fjerner de ganske enkelt check-beløbet fra din konto.

Dermed har du både mistet checkens værdi og det beløb, du har tilbageført til svindleren!

En situation som kunne have været undgået, hvis du blot havde stået fast på kravet om kun at modtagebetaling via bankoverførsel. Så havde du nemlig ikke hørt mere til svindleren overhovedet.


Eksempel på indledende svindelmail

Her kan du se et eksempel på en svindlers første mail, hvor han er interesseret i langtidsleje og beder om at få bekræftet prisen, og at dit B&B ikke er udlejet til andre:

------------------------
2014/08/14 David Alden, davidalden7@gmail.com
Hello ,
Good Morning..Could you please confirm availability and the rates for the dates stated below for 4(FOUR) persons all adults, We will be staying for 2 weeks, Please see below

Arrival Date: FRIDAY 17TH OCTOBER, 2014
Departure Date: FRIDAY 31ST OCTOBER, 2014
Length of Stay: 2 WEEKS{14 NIGHTS}
No. of Guests: 4 PERSONS.

If you have availability kindly get back to me with the TOTAL COST of the stay as soon as possible, including visitors tax if needed; A timely response will be appreciated as I look forward to hearing from you soon.

Best Regards, Mr David Alden

Calle de los Peñascales, 15-17
28028 Madrid, Spain
tel- +34 632 215 627
------------------------


Eksempel på 2. opfølgende svindelmail

Her kan du se et eksempel på svindlerens mail nummer to, hvor han hurtigt accepterer prisen og samtidig angiver, at han KUN kan betale med check eller kreditkort. I dette eksempel vælger udlejeren checkbetaling, men havde han valgt kreditkortbetaling, ville resultatet være blevet det samme - nemlig svindel. (Se mere i vores artikel om at undgå kreditkortsvindel).

---------------------------------------------------------------------------------------------------
2014/08/19 David Alden, davidalden78@gmail.com
Hello,
Thanks for your swift response. We received your offer at 9.270dkr and gladly accept it; After discussing with our sponsor we would like to know if you will accept full payment in advance using a certified bank check or credit card, hope you have credit card terminal in your office?. PS : Note that the payment must be made in advance as we have other issues to handle before we arrive. Best Regards,

Mr David Alden
tel- +34 632 215 627
---------------------------------------------------------------------------------------------------


Eksempel på 3. opfølgende svindelmail

Her kan du se et eksempel på svindlerens mail nummer tre, hvor han introducerer rejseagenten og det forhøjede beløb på checken samt beder om kontaktoplysninger:

---------------------------------------------------------------------------------------------------
2014/09/11 David Alden, davidalden78@gmail.com
Good Morning,

I am happy to let you know that I have confirmed and concluded payment modalities with the guests and we have decided to continue with this arrangement.

I will prepay you directly with a bank check but before I do so, I want to make a humble request. I have contacted a logistic operator to make arrangement for the couples´ air flight tickets, travel insurance and airport transfers. I have already concluded arrangement with him pending the receipt of his fund in the amount of €6870 and am not able to pay him directly because he does not accept bank check.

Unfortunately, am not able to make bank transfer to neither him nor you due to my present shooting location. On this note, I have resolved to issue you with a bank check for a total amount of €8194.

On receiving the check, deposit it in your account for clearance. When you have the fund cleared in your account, deduct and keep your booking cost of €1324 and proceed to send the amount of €6870 to the logistic operator via a swift bank transfer. I will provide you with the operator's bank details. All taxes, bank charges and commissions will be deducted from the operator´s fee before the transfer is made. An invoice from the operator to you is also available if needed for your book-keeping records.

Kindly confirm this arrangement and get back to me with your NAME (as it will appear on the check) POSTAL ADDRESS and PHONE NUMBER for payment.

Mr David Alden
tel- +34 632 215 627
---------------------------------------------------------------------------------------------------